Meny
Søg

Om Umbrien

Umbrien må være Italiens bedst bevarede hemmelighed! Den britiske forfatter Henry James beskrev Umbrien som ”verdens smukkeste have”. Perugino og Raphael startede deres berømte malerskoler her. Selv i dag ser det fredelige landskab og de pittoreske landsbyer ud, som de gjorde på lærredet malet for mere end 400 år siden.

Måske er det ren og skær beskedenhed, der har ført til, at Umbrien så længe har eksisteret i skyggen af fx berømte og populære Toscana. Men statusen som mindre kendt har også sine fordele; her er bedre plads, turisterne er knap så mange og boligpriserne er lavere end i Toscana.

Umbrien har ingen kyststrækning men ligner i øvrigt Toscana meget landskabsmæssigt. Regionen byder på et bølgende bakkelandskab, som ender i bjergkæden Appenninerne i øst. De mange højdedrag og bjerge kaster skygger over de grønklædte dale med frodige kastanjetræs lunde og elmetræsskove. Umbriens særpræg er de mange velbevarede middelalderbyer, som ligger på toppen af bratte tinder med fæstninger, tykke bymure, vagttårn og smalle brolagte gader. Udenfor byerne ligger der slotte og klostre, hvoraf flere af dem er grundlagt af lokale mænd, som senere blev gjort til helgener. Som i andre katolske lande findes her også kirker og katedraler, hvis arkitektur, fresker og udskæringer kan tage pusten fra de fleste. Byer som Assisi, Spoleto, Norcia, Gubbo og Orvieto er alle gode eksempler på Umbriens fantastiske middelalderbyer.

Byerne i Umbrien er små. Bortset fra Terni og Perugia har de fleste et sted mellem 20.000 og 40.0000 indbyggere. I løbet af året arrangeres et utal af festivaler og messer rundt omkring i regionen, alt fra eftertragtede antikmesser, jazzfestivaler, løgfestival, tulipanfestival, historiske lege og madfestival, international gadeartisters festival til drageflyvningsfestival!

Umbrien er i dag stadig en stille og smuk juvel i Italien. Vælger du Umbrien vælger du frodige dale, fyldige vine, urørte middelalderbyer og smagsrige sorte trøfler!

Overvejer du at købe ejendom i Umbrien? Brug søgemenuen eller kortet til venstre og søg på fritidsboliger så som landhuse, villaer, lejligheder og historiske bygninger i Umbrien.


Casa Bel Sole – Italiensspecialisten

 

 

Hovedstaden Perugia som rejser fra bag nattens slør

 

Læs mere om regionerne Toscana , Umbrien , Abruzzo , Lazio og Campania

Køb bolig i Italien

Type
Region
Provins
Ref.nr
Boligareal Min: Max:
Pris (EUR) Min: Max:

De viste priser er kun boligpriser og omfatter ikke skatter, afgifter og honorarer, hvilket udgør ca. 8-12 % af boligprisen.

Search For Property in Italy by Region

Campania Lazio Tuscana Umbrien Abruzzo Piemonte Lombardiet Fruilien Marche Molise Puglia Calabrien Sicilien Sardinien Ligurien