Meny
Søg

Umbrien

Umbrien ligger ikke ved kysten, men er ellers meget lig Toscana rent landskabsmæssigt. Regionen byder på  et bølgende og bakket landskab som munder ud i bjergkæden Appenninerne i øst. De mange langstrakte bakker og bjerge kaster skygger over grønklædte dale med frodige kastanietræslunde og elmetræer. Umbriens kendetegn er de mange velbevarede middelalderbyer, som ligger på toppe af bratte tinder med fæstninger og tykke bymure, vagttårn omkring og smalle brolagte gader. Udenfor byerne ligger slotte og klostre, flere af dem grundlagt af lokale mænd, der senere blev udråbt til helgener. Som i andre katolske lande findes også her kirker og katedraler, hvis arkitektur, fresker og udskæringer kan tage pusten fra de fleste. Byer som Assisi, Spoleto, Norcia, Gubbio og Orvieto er alle gode eksempler på Umbriens fantastiske middelalderbyer.

Byerne i Umbrien er små. Bortset fra Terni og Perugia har de fleste et sted mellem 20 000 og 40 000 indbyggere. I løbet af året arrangeres en mangfoldighed af festivaler og messer rundt omkring i regionen. Alt fra eftertragtede antikmesser, jazzfestivaler, løgfestival, tulipanfestival, historiske lege og madfestival, internationale gadeartister til drageflyvnings-festival. Umbrien er dermed ikke et sted man blot lejer feriehus for sommeren.

Ønsker du at bade, mens du er i Umbrien er Lago Trasimeno stedet. Indsøen, som er 128 km2 stor ligger omgivet af mange små og store landsbyer, adskillige borge, frodige marker med frugttræer, vinranker m.m. I det fjerne kan man ane konturerne af bjergene. I søen ligger tre øer, som kan besøges med båd. Lago Trasimeno tiltrækker mange badegæster. Der finder mange strande og søen er kun 4 m dyb i gennemsnit, hvilket gør, at den får en fin badetemperatur fra maj til september.

Køb bolig i Italien

Type
Region
Provins
Ref.nr
Boligareal Min: Max:
Pris (EUR) Min: Max:

De viste priser er kun boligpriser og omfatter ikke skatter, afgifter og honorarer, hvilket udgør ca. 8-12 % af boligprisen.

Search For Property in Italy by Region

Campania Lazio Tuscana Umbrien Abruzzo Piemonte Lombardiet Fruilien Marche Molise Puglia Calabrien Sicilien Sardinien Ligurien